Alkohol forbuddets historie i USA

 

1776 - Whiskey Tax og oprør

Da USAs bliver uafhængige fra Englænderne i 1776 siden, indfører man såkaldte "Whiskey-skatter" på al hård spiritus, for at betale den nystiftede nationale gæld.

De føderale skatteopkræveres undertrykkende og hyppige overgreb mod whiskey industrien, kulminerer i 1791 i en voldelig opstand som kaldes the Whiskey Rebellion. Opstanden nedkæmpes af de føderale myndigheder i 1794 og ses som en sejr for den nye nations lovgivning. Men skatteopkræverne møder efterfølgende hård modstand.

 

1800 - Skatten ophæves og alkohol procenten stiger

Whiskey skatten ophæves omkring år 1800, da Thomas Jeffersons republikanske og antiføderalistiske parti kommer til magten.

Efterfølgende stiger indtaget af stærk spiritus, da det afløser en drikke kultur hvor man fra morgen til aften drikker en let øl på 1-2 procent, da rent drikkevand er en mangelvare. Den stærke alkohol bruges både til glæder og sorger og datidens husmødre har ingen hjælp at hente ved voldelige alkoholiserede ægtemænd, som bruger hele lønnen på druk.

I første halvdel af 1800 tallet opstår flere forskellige afholdenheds- og mådeholds-organisationer med mange kvindelige medlemmer.

 

1850erne - Alkohol forbud, men oprør fører til legalisering

I 1850erne vedtages the Maine law i 12 stater, som forbyder al salg af alkohol til ikke medicinsk eller produktionsmæssigt brug.

Arbejder klassen og immegranter fra lande med drikke kultur, var modstandere af loven, som i 1855 udviklede sig til en voldelig opstand kaldet the maine law riot. Loven blev trukket tilbage året efter.

 

1860erne - Den Amerikanske borgerkrig

Under den amerikanske borgerkrig fra1861-1865, mister mådeholds bevægelserne deres indflydelse , da krigens mange sorgerne bliver drukket væk med alkohol.

 

1870erne - Forbuds foreninger ønsker reformer

Det er en tid hvor arbejdsstyrken samles i industrialiserede byer under kummerlige forhold. Alkohol salonerne skyder op i alle arbejderkvarterer og salonerne ejes af de store bryggerier som stærkt i forhold til politikerne pga. skatteindtægten.

Salonerne bliver samlingsteder hvor mændene kan bruge hele lønnen på at drikke sig for sans og samling, men også netværke i forhold til arbejde, holde møder og diskutere politik som en slags mande loge for the working man.

The national Prohibition Party grundlægges i 1869 og Women Christian Temperance Union, som ønsker reformer i forhold til undertrykte kvinder, fængselsvæsnet og arbejdsmarkedet, grundlægges i 1871.

 

1893 - The Anti-Saloon League opstår

The Anti-Saloon League grundlægges i 1893 og bliver hurtigt den mægtiske forbuds lobby organisation i hele USA. Deres mål er et totalt forbud mod alkohol og tiden er med dem. Fabriksejerne støtter forbuddet da de mener at det vil gøre arbejdsstyrken mere produktiv. Afro-Amerikanerne støtter forbuddet da de mener at alkohol er en sammensværelse for at undertrykke dem på arbejdsmarkedet. Kvinderne støtter forbuddet da det vil gøre deres ægtemænd til bedre mennesker. Te og sodavands producenter støtter forbuddet da de mener at det vil skabe mere salg for dem. Mange religiøse grupper støtter forbuddet da alkohol barerne bliver set som syndige steder og man mener at al synd vil forsvinde med et alkohol forbud.

Barerne fungerede også som et sted hvor politikerne kunne købe immigranternes stemmer for et jobtilbud, et fagforeningstilhørsforhold eller blot noget whiskey. Barerne ansås derfor som steder der korrumperede hele samfundet.

Forbuddet blev af mange angelsaksiske kaukanske amerikanere, set som en beskyttelse mod den voksende andel af emmigranter, der medbragte fremmede kulturer og især fremmede drikke kulturer til Amerika. Forbuddet skulle hjælpe emmigranterne til at blive bedre mennesker og mange amerikanere havde ingen ide om hvor stor indflydelse et forbud ville få på deres eget liv.

 

1917 - WW1 knuser tysk øl kultur

USA indtræder i Første verdenskrig i 1917 og alle tyske immigranter, som generalt var imod et forbud, bliver nu ignoreret og chikaneret over hele landet. De største bryggerier i USA er også ejet af tyske emmigranter hvilket yderligere taler for et forbud og samtidig opretholdes der et midlertidigt forbud mod at bruge korn til øl, da kornet skal bruges i krigen istedet.

Den føderale regering indfører indkomst skat til finansering af krigen og hermed mister bryggerierne deres store politiske indflydelse, hvilket menes at være den afgørende grund til at man foreslår et totalt alkohol forbud.

 

1920 - Forbuddet træder i kraft uden effekt

I 1920 tilføjes the eigtheen Amendment til den Amerikanske forfatning som forbyder al fremstilling, import og transport af alkohol med henblik på salg til ikke medicinske formål. Fremstilling til eget forbrug og indtagelse af denne er ikke ulovligt og den rige del af befolkningen opkøber, inden forbuddets ikrafttræden, store mængder alkohol til lovligt privat brug. Kirker og rabbinere har under forbuddet, lovlig adgang til vin og mange konvertere og bliver rabbinere. Landmænde dyrker fortsat vin til eget brug og druepriserne stiger kolosalt i takt med at byerboerne ønsker at lave deres egen vin. Et destilerings anlæg til stærk spiritus koster kun 7 dollars og bryggerierne overlever ved at sælge gør-det-selv øl-sirup til kunderne.

 

1920 Forbuddet skaber kriminalitet

Især land distrikterne giver forbuddet en chance, mens de større byer og industri områderne ignorerer forbuddet totalt.

Loven har ikke specificeret om det er staterne eller de føderale myndigheder som skal håndhæve forbuddet og ingen af parterne ønsker at bruge ressourcer på det. Politiet i staterne og byerne ønsker ikke at arrestere deres venner og familie medlemmer for alkohol forseelser og de føderale myndigheder har kun ansat 2.000 agenter til at opretholde forbuddet over hele USA.

Alkohol efterspørgslen er stor og selv politikere efterspørger ulovlige, men diskrete flasker med alkohol.

Småforbrydere ser muligheder i dette nye marked og tjener styrtende med penge. Risikoen for at blive pågrebet er lille og domstolenes store bøder måler sig ikke med den ulovlige gevinst ved alkohol smugling og salg.

De føderale myndigheders agenter bliver hurtigt meget korrupte, da de oftest er simple borgere udstyret med en pistol og en meget lille løn.

Enkelte politifolk, advokater og andre lovlydige borgere, lader sig friste af alkoholens store fortjenester, da de kender lovgivningens svagheder og ofte er bedre til at organisere sig end småforbryderne. Der skabes professionelle forsyninglinier af alkohol over hele landet og embedsmænd fra politibetjente til politikere bestikkelse mod beskyttelse.

 

1921 - Forbuddet har kort succes

Mabel Walker Willebrandt bliver i 1921 ansat til at opretholde det føderale forbud, uden meget hjælp fra resten af det juridiske og politiske system. Hun fyrer hurtigt alle de korrupte anklagere og har succes med anholdelser af alkohol smuglerbander.

Selvom der efterfølgende bliver renset godt ud, er korruptionen stadig omfattende i hele forbuddets tid.

 

1925 - Gangsterne optrapper

De mere professionelle kriminelle overtager markederne og især årene 1925 og 1926 byder på mange blodige gangster mord i byen Chicago. Den medie glade gangster boss Al Capone starter en våben hvile omkring 1927 og han bestikker i stor stil alle niveauer af offentlige ansatte til at beskytte hans ulovlige virksomhed. Han tjener penge på spil, protistution og beskyttelse, men salg af alkohol er klart den mest indtjenende beskæftigelse.

Skibe fyldt med alkohol ligger fast lige uden for det amerikanske farvand og alkoholen smugles ind om natten. Ud for New Yorks kyst ligger så mange skibe at byens beboere kan sejle fra skib til skib i jagt efter de rette priser som i et supermarked. New Yorks borgmester er da også stor modstander af forbuddet, de det er umuligt at opretholde og man vurderer at der ligger over 36,000 smugbarer i New York alene. New Yorks borgmester Fiorello H. La Guardia havde gennem 1920erne været helhjertet modstander af alkohol forbuddet. Mange arbejdsløse bryggeri arbejder og deres fagforeninger protesterede og rigmænd som som ønskede en lavere indkomstskat så også en ide i en ophævelse af forbuddet.

 

1920erne - Kvinderne indtager barerne

Mænd og kvinder drak meget sjældent sammen før forbudstiden da barerne var forbeholdt mænd. Men der var ikke samme sociale struktur på smugbarerne under forbuddet, hvor både mænd og kvinder mødtes og drak sammen til lyden af vild jazz. I løbet af 1920erne skete der en frigørelse af de moderne kvinder i byerne og man mener at det var der at mændene rent faktisk fandt ud af at kvinden har en klitoris til sexuel glæde for begge køn. Forbuddets ældre kvinder gav alkoholen skylden for den seksuelle revolution som deres døttre var en del af. Men det var nok nærmere 1920ernes film, teater, radio, musik, aviser og magasiners omtale af den forbudte alkohol og sex som raffineret og glamourøs, der spredte kulturen over hele USA. Fine alkohol mærker blev eftertragtede og identitetsskabende status symboler på trods af at de var ulovlige.

 

1928 - Forbuddet bliver beskidt valgkamp

i 1928 laver 160 føderale alkohol agenter forbuddets største aktion mod smugbarerne og lukker på en enkelt nat de 11 største beværtninger på Manhatten og ansatte og bagmænd anholdes. Det sker dagen efter at Staten New Yorks guvenør Al Smith opstiller som præsident kandidat for demokraterne. Al Smith var den første præsident kandidat som var modstander af alkohol forbuddet og han havde konstant kritiseret Mabel Walker Willebrandt i de syv år hun havde varetaget forbuddet. Et par dage senere gennemføres igen store razziaer på beværtningerne i New York hvor man for første gang også anholder gæsterne. Al Smith var katolik og fra storbyen og beskyldes for at være alkoholiker og for at han ville erklære alle protestantiske børn for uægte, af anti katolske og anti alkohol modstanderne. Modstandere ligefrem udtalte at de hellere ville have en "Nigger" (racistisk udtryk for en African-American) i det hvide hus end Al Smith. Mabel Walker Willebrandt deltog aktivt i kampen mod Al Smith og samlede protestantiske præster som demonstrerede og udtalte at de ikke ville korsfæstes til et romersk kors og druknes i et hav af rum.

Al Smith tabte med 6 millioner stemmer og udtalte at han aldrig ville stille op igen efter en så beskidt valgkamp.

Efterfølgende fordobledes straffen for overtrædelse af alkohol loven (Vollstedt loven) til 5 år i fængsel og 10,000 usd i bøde for førstegangs forseelser. Det blev også ulovligt ikke at melde andre som lavede ulovlig alkohol fremstilling.

Da Mabel Walker Willebrandt ikke blev udnævnt som Justistminister af den nye præsident, sagde hun op og fortsatte som advokat. Hendes første kunde var Fruit Industries Ltd. som skulle markedsføre et lovligt drue koncentrat der blev til vin ved at man tilsatte sukker og vand. Hun konverterede senere til katolismen.

Den store forbuds fortaler Biskop Canon bliver sigtet for spil, aktie svindel og hamstring af mel under krigen og havde desuden to elskerinder udover sit ægteskab.

 

1929 - Kvinderne går mod forbuddet

Rigmandsdatter og politisk aktive republikaner Pauline Sabins, var træt af dobbelt moralske politikere som støttede forbuddet men drak cocktails til selskaberne. Hun afskyede også de ældre religiøse afholds kvinder som påstod at tale for alle kvinder i USA og da nyvalgte præsident Hoover ikke indfriede valgløfterne om at løse alkohol forbuddets problemer, stiftede hun Kvindernes Organization for Nationale Forbuds Reformer med stor succes. Hun var en rig New Yorker, men klog nok til at appelere til kvinder i alle samfundslag og hun havde mange kontakter blandt politiske ledere og hos pressen. Hun gjorde det legalt for kvinder at støtte forbuddet og udtalte at den største trusssel mod kernefamilien var ikke længere alkohol men selve forbuddet.

 

1929 - Gangsterne organiseres

Samme år kulminerede ganster volden og gangsterne lavede en fælles aftale hvor de opdelte hele USA udfra central bankens registre for at undgå fremtidige voldsepisoder som kunne forstyrre deres forretning. Forbudstiden blev derfor begyndelsen på USAs organiserede forbrydersyndikater.

 

1929 - Økonomisk krise

efter 10 års ubekymret fremgang på aktie markedet og økonomisk vækst i hele USA, krakker børsen pludseligt. Det var den største depression siden uafhængigheds krigen og 25% af arbejdsstyrken blev arbejdsløse. Priserne faldt så drastigt på afgrøder at man lod markerne rådne op istedet for at høste dem. Ingen havde overskud til at hændhæve alkohol forbuddet og der kom stor interesse for flere jobs og ekstra skatte indtægter ved at ophæve forbuddet.

 

1930 - Delstatsvalg med alkohol tilhængere

Kvindernes Organization for Nationale Forbuds Reforme gik nu ligesom the Anti Saloon League, efter at få så mange folk ind i senatet og repræsentanternes hus og sejrede stort, da folket ønskede jobs og retten til alkohol tilbage.

 

1931 - Rapport om forbuddet

Præsident Hoover modtager i 1931 en rapport om alkohol forbuddets problemer, men præsidenten ønsker stadig ikke at ophæve forbuddet. Mange mener at Hoover har mistet følingen med befolkningens lidelser og behov for forandringer og håndtefring af krisen. The Anti saloon League som havde financeret Hoovers valgkamp, ønskede stadigt ikke at tilpasse loven til det amerikanske samfund og stemplede folk der døde af alkohol forgiftning som selvmordskandidater.

 

1931 - Al Capone udvider og fængsles

Al Capone begynder at opkøbe lovlige forretninger som mælk der alligevel sælger bedre end alkohol og han udtaler at han tidligere har satset på den forkerte industri. Præsident Hoover er dog dedikeret til at få USA's største spiritus smugler bag lås og slå selvom der ikke eksisterer skyggen af bevis på hans ulovlige forretninger. Indkomst skat af kriminelle aktiviteter skal nu indberettes og betales til det amerikanske skattevæsen, hvilket mange kriminelle gør. Al Capone gør dog ikke og han føler sig sikker da intet bogføres og han intet ejer på papirerne. Ved en retssag i 1931 udskifter dommeren alle de bestukkede og truede jurymedlemmer i sidste øjeblik og Capone i dømmes 11 års fængsel for skattesvig. Selv med Capone ude af billedet strømmer der stadig lige så meget alkohol ind i Chicago.

 

1933 - Ophævelse af forbuddet

Demokraten og Franklin D. Rosevelt, som også støttes af Pauline Sabins, vinder præsident valget med sejr i hele 42 af 48 stater i 1932. En måned senere fremsætter den republikanske senator John J. Blaine, the 21 amendment som er et lovforslag om en ophævelse af alkohol forbuddet. Det vedtages inden Rosevelt tiltræder som præsident og sendes derefter til ratificering i delstaterne. Præsident Rosevelt får dog hurtigt sat en legalisering af øl på 3,2% til afstemning i kongressen som vedtages en måned efter hans tiltraden og i 1933 kan amerikanerne købe lovligt øl for første gang i 13 år. inden for et år har de fleste stater fravalgt alkohol forbuddet og den 5. december 1933 er alkohol forbuddet officielt afsluttet i USA, med undtagelse af få stater.

 

De kriminelle karteller fortsætter med andre ulovlige forretninger efter forbuddets ophævelse.

Kvinderne fortsætter med at komme på barerne efter forbudets ophævelse og barerne er ikke længere mændenes domæne som det var før forbuddet.

Alkohol bliver sværer at købe efter forbuddet ophævelse, da der kommer skrappe regler om åbningstider, alkohol procent og aldersgrupper.

Den alkoholisme som startede hele forbuddet er det dog ikke lykkedes nogen at få bugt med, men man har dog skabt organisationer som Anonyme Alkoholikere.

 

Prohibition - PBS documentary mini-series directed by Ken Burns and Lynn Novick - 2011 - 5 1/2 hour - Emmy winner:

http://www.pbs.org/kenburns/prohibition/

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Prohibition_in_the_United_States

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Prohibition

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Whiskey_Rebellion

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Maine_law

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Anti-Saloon_League

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Fiorello_H._La_Guardia

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Pauline_Sabin