Alkohol kulturen i Danmark

--------------------------------------- Siden er under udvidelse--------------------------------------------

 

Danmark har en lang historie af alkoholisme helt fra man begynder at destillere vin til alkohol i middelalderen.

Med industrialiseringen i falder prisen på alkohol betydeligt og hver dansk mand drikker i gennemsnit en liter brændevin eller snaps om ugen.

Under første verdenskrig bremses forsyningen af alkohol og staten indfører en tidobling af prisen på snaps i 1917, hvilket sænker alkohol forbruget til en tredie del på få år.

Borgere i lokal samfund kan stemme om deres byer skal have alkohol bevillinger på beværtningerne eller ej og afholdsforeningerne besøger mange byer med veltalende repræsentanter. Alkohol kan stadig købes fra nabo byer men alkohol forbruget og alkohol relaterede ulykker og sygdomme falder drastigt i disse år.

 

Fra 1922 bestemmes det at de drikfældige (alkoholikere) har ret til at være dem de er men at de skal søge særlig tilladelse for ægteskab og de må ikke bringe nye børn til verden, da man mener at alkoholismen er genetisk betinget.

 

I gennem 1920-30erne internerer man alkoholikere da man ser dem som en trussel for hele den nye socialreform og alkoholikere ekskluderes fra samfundets forsøgerpligt.

Forbruget af alkohol holder sig på 3 liter frem til begyndelsen af 1940erne.

 

Besættelsen under anden verdenskrig resulterer i at alkohol bliver en mangelvare mange steder i landet.

 

Lige efter anden verdenskrig opfinder to danske forskere antabus ved et uheld, da de leder efter en kur mod indvoldsorm og efterfølgende føler ubehag ved at drikke en pilsner.

Alkoholisme ses ikke længere som en genetisk sygdom.

 

Danskerne begynder i efterkrigsårene at drikke meget igen hjulpet godt på vej af reklame film i biograferne og Danmark har over 10 gange så mange alkohol butikker som vores nordiske naboer.

Øl og spiritus er danskernes foretrukne alkohol men vinbranchen sætter en massiv vin reklame kampagne igang i starten af 1950erne,

 

Det er dog først med charterrejserne indtræden i slutningen af 1950erne, at danskerne for alvor begynder at drikke vin.

Danskerne ændrer for alvor både drikke adfærd og hvilken alkohol de drikker, da de nu ser hvordan andre sydlandske kulturer drikker alkohol. det skyldes også at danskerne får adgang til billig taxfree og sydlandsk alkohol og får de ekstra lyst til beruselse i alkohol pga. den gode ferie stemning og økonomiske fremgang.

 

Fra 1960 til 1970 fordobles alkohol indtaget for danskerne og det er især vin man drikker.

Vin markedsføres som noget fint man sagtens kan drikke til maden hverdag.

 

Det er normalt for arbejdspladserne i Danmark at man har øl i kantinen og nogle arbejdspladser har faste øl pauser flere gange om dagen.

 

På byggepladser, på direktionsgangene, hos journalisterne, i folketinget og arbejdspladser over hele landet, har man oparbejdet en stabil drikke kultur i hele arbejdstiden.

 

Arbejderbevægelsen i Norge og Sverige har taget afholdsbevægelsen til sig, mens arbejderne i Danmark, lige modsat, kæmper for retten til at drikke i arbejdstiden.

 

I løbet af 1980erne diskuteres alkohol på arbejdspladsen i den offentlige debat, da det kommer frem at man skaber alkoholikere på arbejdspladsen.

Nogen virksomheder tager selv problemet med beruselse på arbejdspladsen i egen hånd og forbyder alkohol i arbejdstiden.

Arbejderne lægger sag an mod virksomhederne og vinder sagen med et kompromis om at de selv kan medbringe deres egne øl og drikke i pauserne.

 

Fra slutningen af 1980erne forsvinder de faste drikke pauser fra arbejdspladserne og i midten af 1990erne er det forbudt at drikke på halvdelen af alle større danske virksomheder.

 

Danskerne drikker dog videre derhjemme og en EF lempelse i grænsehandel reglerne i 1993 sætter igen gang i grænse handlen med alkohol. Danskerne går fra at kunne købe en enkelt kasse øl til at kunne købe øl for 3100 kr.

 

Afgifterne på alkohol i Danmark sættes ned for at bremse grænsehandel og udgifterne på alkohol sygdomme stiger efterfølgende.

 

Sundhedsstyrelsen vurdere i starten af 1900erne at sundhedsudgifterne på alkohol sygdomme er på 11 mia kr om året, beslaglægger over 6000 sygehus senge og over 300,000 danskere er så alkoholiserede at de starter dagen med en drink.

 

På 15 år er antallet af danskere med skrumpe lever steget med 33% og halvdelen dør da sygdommen ikke kan helbredes.

 

Sundhedsstyrelsen udtaler at det er den enkelte person eget valg om de vil drikke, men der må ikke mangle hjæp eller information for den enkelte.

 

I løbet af 1990erne laver sundhedsstyrelsen massive informations sundhedskampagner hvor de fokuserer på hvor mange genstande man bør drikke. Dog uden succes.

 

Folketinget beslutter i slutningen ag 1990erne at man skal være minimum 15 år for at købe alkohol, hvilket mange andre lande har besluttet i flere år.

 

I slutningen af 1990erne udvikler spiritus branchen spiritus- og limonadesodavand som skal gøre det nemmere for de unge at drikke spiritus. Beværtninger begynder også i denne periode at tilbyde gratis øl til de unge i en time efter skole.

 

I denne periode er hver tredie unge dansker mellem 15-16 år fuld mindst en gang om ugen, mens tallet er hvert sjette for vores nordisk naboer. Dansker har Europæisk alkohol rekord.

 

Nye EU regler gør det muligt at købe taxfree ved grænsehandel efter 24 timer og regeringen nedsætter derefter afgiften på stærk spiritus. I ugerne efter stiger spiritus salget i Danmark for en tid med 200% og 3 år efter er salget alt i alt steget med 10-15% mens grænsehandlen næsten ikke er faldet.

 

De danske unge har nu en alkohol kultur hvor man går efter den synlige beruselse.

Det at kaste op og komme til udpumpning ikke er ikke længere skamfuldt, men nærmest en del af kulturen.

 

Vi er et af de lande som bruger allermest på velfærd og sundhedsvæsen

Men har alligevel en kortere levetid end andre OECD lande, pga af vores livsstil.

 

 

 

 

Baseret på DR2 dokumentaren "Nydelsens historie" afsnit 2:2 fra 2006 - Tilrettelæggelse: Allan Nagel.