Industriel Hamp

Industriel Hamp's anvendelsesmuligheder

industriel hamp er et ikke-skadeligt og miljøvenligt materiale til anvendelse i bygge-, papir-, plast-, klæde-, absorb-, bil-, brændstof-, smykke-, kosmetik-, drikkevare- og fødevareindustrien, gartneri- og energisektoren og som strøelse til husdyr.

 

Industrielle hampe fibre har en høj styrke, god isoleringsevne og kan f.eks. regulere fugtigheden i et hus.

 

Ernæringsmæssigt indeholder 100 gram afskallede hampefrø:

30 gram protein

10 gram kulhydrat

6 gram kostfibre

47 gram fedt, hvor 80% er flerumættet fedtsyrer med et højt indhold af omega-3 i forhold til omega-6 (1:2).

 

Industriel hamp er derfor en plante med mange muligheder ud fra dens fibre, olie og frø.

 

Industriel hamp er fra Cannabis Sativa planten, men den industrielle hamp indeholder max 0,2% af rusmidlet THC og er derfor ikke særlig velegnet som rusmiddel.

Cannabis Sativa planter med henblik på rusmiddel brug har et THC indhold på hele 10%.

 

Industriel Hamps historie

Hamp planten menes at være dyrket for 12.000 år siden og de første arkæologiske spor er for 7.000 år siden i Kina.

Hamp blev brugt til både tøj, sko, reb og papir af kineserne.

Cannabis sorter har vokset i Norden fra omkring bondestenalderen og tekstiler fra hamp kan dateres til omkring jernalderen.

I Europas sene middelader brugte man også hamp i madretter, men det var primært hampe fibre til reb og klæder som gjorde hampe planten populær.

Christopher Columbus sejlede med hampe reb og i det nye Amerika begyndte man at dyrke hamp i stor stil.

Flere amerikanske præsident har privat dyrket hamp og George Washington både importerede og dyrkede den Indiske hampeplante.

 

The Marijuana Tax Act fra 1937 i USA beskattede også industriel hamp, selvom den ofte ikke indeholder nok THC til beruselse.

Der går teorier om at nogen af Amerikas mest betydningsfulde forretningsmænd stod bag beskatningen, da de følte sig truet af mulighederne i fibrene fra industriel hamp. Avisgiganten Randolph Hearst styrede medierne i USA og havde investeret stort i tømmerindustrien som leverede papir til hans aviser. USAs finansminister Andrew Mellon var den rigeste mand i hele Amerika og han havde netop investeret kraftigt i DuPont familiens nye vidunder stof, nylon.

Ironisk nok dør Andrew Mellon i 1937 og Randolph Hearst avis emperium falder økonomisk fra hinanden samme år.

 

Den industrielle hampe produktionen bliver efterfølgende udkonkurreret af nye billigere materialer, men havde en storhedstid under anden verdenskrig, hvor hæren brugte hamp til uniformer og reb.

 

I 1961 forbydes både cannabis (rusmiddel) og hamp (materiale) i FN og over resten af verdenen.

 

Industriel hampe produktion har fået et comeback siden 1990erne og over 30 lande dyrker nu hamp, herunder Australien, Canada, Kina, England, Tyskland, Frankrig og Danmark.

 

Det blev lovligt at dyrke industriel hamp i Danmark i 1998 og fra 2007 har man kunnet søge EU-landbrugsstøtte på lige fod med korn.

 

http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/projekt/ikke-helt-ud-i-hampen/pjeceindustrihamptilnet.pdf

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Hemp

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Hamp

 

http://content.usatoday.com/communities/greenhouse/post/2010/09/hemp-houses-built-asheville/1#.VDIF5il_tPY