Medicinsk Cannabis

Medicinsk Cannabis historie

Cannabis har været brugt som medicin i mange tusinde år.

For næsten 5.000 år siden brugte kineserne cannabis mod forstoppelse, gigt og koncentrationsbesvær og cannabis var et af de 50 fundamentale urter i traditionel kinesisk medicin.

Ægypterne brugte cannabis mod betændelse og stikpiller mod smerten fra hæmorider.

Det gamle Indien var bekendt med cannabis psykoaktive egenskaber, som blev brugt til at behandle lidelser som søvnløshed, hovedpine, gastrointestinale lidelser (mave/tarm) og smerter, herunder fødselssmerter.

De gamle grækere brugte cannabis blade til hestene sår og behandling af næseblod på mennesker. Cannabis frø blev brugt til at komme af med bændelorm.

I middelalderens islamistiske verden brugte arabiske læger cannabis egenskaber som vanddrivende, anti-flammatorisk, anti-epeleptisk og feber-, kvalme- og smerte nedsættende.

I den vestlige verden bliver cannabis brugt fra midten af 1900 tallet som medicin mod muskelsmerter, mavekneb og generelle smerter.

 

Medicinsk Cannabis forskning i dag

Der er otte sygdoms tilstande som kan berettige til lovlig medicinsk cannabis indtagelse i USA: kræft, grøn stær, hiv/aids, muskelspasmer, kramper, stærke smerter, svær kvalme og dramatisk vægt- og muskeltab.

Pt. findes der ikke meget cannabis medicin på apotekerne og de mest kendte mærker er Marinol, Cesamet og Sativex, der hjælper på appetitten hos kræft og AIDS patienter og på muskelspasmer hos multischlerose patienter.

Medicinsk Cannabis indtages derfor i dag primært ved at man ryger planten eller spiser olien som indeholder de aktive stoffer.

Herved får man også gavn af samspillet mellem de aktive stoffer i planten, da de medicinske egenskaber kan gå til spilde ved at man at man prøver at isolere dem og lave i dem i et laboratorium.

Medicinal Industrien er tvunget til at lave isolerede komponenter fra cannabis for at kunne tage patent og tjene penge.

Hvis befolkningen får lov til at dyrke hampplanter derhjemme, har de adgang til en gratis holistisk medicn kilde, som vil være en farlig konkurrent for medicinalindistrien.

The Drug Enforcement Agency, the American Food and Drug Aministration, the American Institute of Medicine og the American Society of Addiction Medicine er da også store modstandere af brugen af cannabis som medicin.

USAs department of Health and Human Services har i 2003 taget patent US6630507 på medicinske egenskaber for cannabinoids, hvilket hindre andre i at tage patentet.

Cannabis er forbudt og er kategoriseret som et schedule 1 drug, som ikke har medicinske egenskaber, hvilket gør det meget svært at få tilladelse til at lave godkendt klinisk forskning og videnskabelige forsøg med cannabis.

Medicinsk cannabis forskning er derfor stadig er i sin spæde start og mere forskning er nødvendigt for at forstå dets fulde potentialle.

Sundhedsmyndigheder og regeringer verden over bruger tilsyneladende deres ressourcer på at hindre en forskning i medicinsk cannabis, istedet for at tilskynde den.

Modviljen mod cannabis forskning kan virke lidt absurd, da cannabis har været udbredt over hele verden som en holistisk medicin i så mange tusinde år og aldrig har krævet et eneste dødsfald fra forgiftning.

Modsat meget af vores moderne medicin som oftest har en enkelt positiv virkning og masser af farlige bivirkninger.

 

Sådan virker Cannabis

The Endogenus Cannabinoid regulatory system er kroppens naturlige regulering af bla. smerte, appetit, humør og hukommelse.

Cannabinoids receptors er bindingssteder som modtager kommandoer fra kroppens egne naturlige Endogenus Cannabinoids (intern) og fra Exogeus cannabinoids (extern), som er fra indtagelse af cannbis.

Cannabis indeholder 85 forskellige cannabinoids, men de mest kendte er tetrahydrocannabinol (THC) som man også kan blive skæv af og Cannabidiol (CBD) .

Exogeus cannabinoids fra cannabis optages gennem leveren og lungerne og sendes via blodårene til hjernen hvor de binder sig til kroppens Cannabinoids receptors.

Ved at blokere for optagelsen af calcium ioner, stopper cannabinoids et neuro transmitter udslip og kan herved foresage en reducering i smertefølelse og modvirke angst, spasmer, anoreksi og kvalme, ved rette dosering.

Siden 1980erne har videnskaben kendt til to undertyper af cannabinoids receptors og de betegnes CB1 og CB2.

Der sidder CB1 receptors i hjernen, herunder basalganglierne, det limbiske system, hippocampus, i lillehjernen og i både mandlige og kvindelige reproduktive systemer.

Dog ikke i medulla oblongata, der styrer de respiratoriske og kardiovaskulære funktioner. Så i modsætning til anden konventionel medicin, kan høje doser af cannbis ikke foresage lunge eller hjertesvigt.

CB1 receptorer findes også i leveren og kan have betydning for dannelsen af fedt og hæmmelse af epeleptiske anfald.

CB2 receptorer findes bla. i det perifere nervesystem, immunforsvarets T-celler, makrofager, B-celler og de hæmatopoietiske stamceller.

Mens CB1 står for de euforisike virkninger, menes CB2 at være ansvarlig for de antiflammatoriseke og terapeutiske virkninger.

Der er også cannabiod receptorer i lunger og nyrene og cannabiod receptorer menes at være tilstede mange andre steder i kroppen.

 

 

 

Fremtiden for medicinsk cannabis

Cannabis har derfor et stort potentialle som en holistisk medicin, der fungerer mange steder i kroppen, uden risiko for forgiftning.

Videnskaben bliver ofte nægtet adgang til at studere cannabis medicinske egenskaber og positive resultater fra cannabis undersøgelser bliver ofte ignoreret af myndighederne.

Om cannabis virkelig kan hjælpe i kampen mod sygdomme som kræft, diabetes og alzheimer, som nogle påstår, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt og mere forskning er påkrævet.

Medicinsk cannabis har et stort potentiale og det er nødvendigt at vi giver videnskaben og de uhelbredelige syge mulighed for at undersøge det potentiale. Det er trods alt vores allesammens helbred det drejer sig om .

 

 

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Hemp

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Endocannabinoid_system

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Cannabinoid

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Cannabinoid_receptor

 

http://en.wikipedia.org/wiki/Medical_cannabis

 

http://www.drugs.com/illicit/cannabis.html

 

http://medicalmarijuana.procon.org/view.resource.php?resourceID=000883

 

http://www.google.com/patents/US6630507

 

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3366283/

 

http://videnskab.dk/krop-sundhed/cannabis-kan-draebe-kraeftceller-og-bremse-sklerose

 

http://medicalmarijuana.procon.org/view.resource.php?resourceID=000145

 

http://www.emcdda.europa.eu/attachements.cfm/att_80086_EN_Spice%20Thematic%20paper%20—%20final%20version.pdf