Hvor længe bør jeg lade bilen stå efter brug?

1–2 minutter

Cannabis påvirker ikke alle ens. Hvor længe man bør vente med at køre, afhænger blandt andet af dosis, indtagelsesform, erfaring, kropsvægt, søvn, alkohol og hvor ofte man bruger cannabis. Men som generel tommelfingerregel kan man regne med følgende:

Efter rygning eller vaping bør du som minimum lade bilen stå i 6–8 timer. Forskning har vist, at cannabis især påvirker køreevnen de første timer efter brug, effekten hos mange aftager inden for cirka 4–7 timer. Derfor er 6–8 timer et godt bud.

Efter spiselige cannabisprodukter bør du lade bilen stå resten af dagen – helst til næste dag. Edibles virker langsommere, kan være sværere at dosere og påvirkningen er ofte længerevarende.

Hvis du bruger cannabis ofte eller dagligt, bør du være ekstra forsigtig. Hyppige brugere kan have THC i kroppen længere tid, og det kan gøre testresultater sværere at tolke. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er påvirket hele tiden, men øger betydeligt risikoen for at blive testet positiv.

Det vigtigste er at skelne mellem at føle sig ædru og at være sikker bag rattet. Cannabis kan påvirke reaktionstid, opmærksomhed og afstandsbedømmelse, også selvom rusen føles aftaget. Hvis du stadig føler dig langsom, træt, ukoncentreret eller “skæv” bør du lade bilen stå.

Som tommelfingerregel

Rygning/vaping: vent mindst 6–8 timer
Høj dosis: vent længere end 8 timer
Edibles: vent til næste dag
Cannabis + alkohol: kør ikke samme dag

Kort sagt

Generelt er det en god ide at lade bilen stå i mindst 6–8 timer efter cannabis rygning. Ved brug af edibles bør man vente til næste dag.
Det er vigtigt at pointere muligheden for sporing ikke er det samme som mulighed for påvirkning. Det kan variere betydeligt fra person til person.

Arkell, T. R., Vinckenbosch, F., Kevin, R. C., Theunissen, E. L., McGregor, I. S., & Ramaekers, J. G. (2020). Effect of cannabidiol and Δ9-tetrahydrocannabinol on driving performance: A randomized clinical trial. JAMA, 324(21), 2177–2186. https://doi.org/10.1001/jama.2020.21218

McCartney, D., Arkell, T. R., Irwin, C., & McGregor, I. S. (2021). Determining the magnitude and duration of acute Δ9-tetrahydrocannabinol-induced driving and cognitive impairment: A systematic and meta-analytic review. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 126, 175–193. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2021.01.003

Scroll to Top