Prøver fra arkæologiske udgravninger i 1940’erne og 50’erne, er der blevet set nærmere på i nyere tid og i den forbindelse opdagede forskerne at cannabis blev dyrket ved Sosteli i Norge, allerede før år 1000 skiftet. I mere end halvtreds år har disse prøver fra udgravninger i Sosteli været opbevaret på Nationalmuseet i København men nu viser nye analyser at der muligvis er blevet dyrket hampeplanter i perioden mellem 650 og 800 e.Kr.
– Vi vet ikke om hamp ble brukt i forbindelse med rus. Det meste ble nok brukt til tekstilproduksjon.
arkæolog Marianne Vedeler ved Kulturhistorisk Museum i Oslo
Materialet, der blev fundet frem ved et tilfælde, stammer fra et norsk-dansk forskningssamarbejde omkring Sosteli i 1940’erne og 50’erne. Jessen som er geolog og har netop pollenprøver som specialområde fortæller, at mosen, hvor prøverne stammer fra er blevet, nu er drænet. Tørven er altså mere tør og betingelserne for at gøre lignende pollenfund i dag er derfor dårligere.
– Prøverne var glemt, så det var meget spændende at finde dem
geolog Catherine Jessen ved Nationalmuseet i københavn
På norsk side blev udgravningen i 1940’erne og 50’erne ledet af en af efterkrigstidens vigtige norske arkæologer, Anders Hagen. På dansk side bidrog Jørgen Troels-Smith, som var førende i forhold til at tage nye videnskabelige metoder som pollenanalyse i brug i arkæologiske undersøgelser.
Ikke bare spor efter vildtgroende cannabis
En teori er at sporene stammer fra planter som kan være placeret i mosen som led i den metode, man bruger til at fremstille fibre af hamp. Hamp skal lægges fugtigt, så de yderste fibre kan fjernes. Forskerne afviser muligheden for, at der er tale om tilfældige vilde planter. De mener det må være spor efter hampdyrkning.
– I de andre tilfellene er det enkeltfunn av pollenkorn. Her er det funnet veldig mye mer. Reell innføring av hampdyrking må ha kommet mye tidligere enn det kom til Sosteli,
arkæolog og amtskonservator Frans-Arne Stylega
Tidligere er der fundet hampfrø ved Valum i Hamar, der stammer fra det 4. århundrede. Spor af frø har man også opdaget i Oseberg-graven og i pollenunderbygninger fra Borre i Vestfold og Ljøgottjern i Ullensaker.
Forhistoriske tekstiler lavet af hamp og linned er ofte dårligt bevaret. Det er derfor vanskeligt for arkæologer at sige noget om, hvor meget disse tekstiler blev brugt, modsat f.eks uld fordi fibre af uld normalt forbliver bedre end plantefiber
Hvad er en pollenanalyse
Hvert år producerer alle planter en stor mængde pollen, som spredes af insekter, vejr og vind. Pollenet indeholder et tungt nedbrydeligt stof og er derfor velbevaret, fx i en mose. Mosen bliver dermed et naturligt arkiv over vegetationens udvikling. Ved at bestemme de forskellige planters pollen i forskellige lag kan man genskabe fortidens landskab. Dette kaldes pollenanalyse.
Pollenanalyser af prøverne fra området viser spor efter (14,5%) pollen fra hamp (Cannabis) eller humle (Humulus) omkring år 700. Humlepollen er svær at skelne fra pollen fra hamp (Øye 1998:17). Sandsynligheden tyder ikke desto mindre på, at vi i dette tilfælde har med hamp at gøre. Vi kan heller ikke udelukke, at der er både hamp og humle inden for de 14,5 pct. Under alle omstændigheder er det meget tidlige fund. De ældste sikre spor vi har ift. dyrkning af Humle i Norge har hidtil været fundet i bymæssige sammenhænge i Trondheim og Oslo, og derefter i små mængder og først i det 11. århundrede (Øye 1998:23). Fem frø af hamp er fundet ved en arkæologisk undersøgelse af en husgrund fra 400-tallet ved Valum i Hamar (Soltvedt 1994). Udover Valum-fundet af hamp og cannabisfrøene fra Oseberg-graven (834 e.Kr.) er de tidligste fund af hamp fra middelalderbyerne, og ligeledes fra 1000-tallet (Øye 1998:26)
Kilder:
Skriv et svar