Cannabis kriminaliseres formålsløst

Cannabis kriminaliseres formålsløst og indsatsen opretholder et tabu imellem forbruger og myndighederne – borgerne kan ikke være tjent med en regering der kriminaliserer folk, for at dyrke og gøre brug af cannabisplanter og samtidig tillade erhvervslivets udviklingsordning.

Det er urimeligt at man i erhvervslivet nu må spekulere i at profitere på cannabis, mens den almindelige borger ikke må dyrke til sig selv.

Hvis vi ønsker et frit og retfærdigt samfund, er vi nødt til at forstå at forbuddet mod cannabis er sygt samt hvordan det bringes i bedring.

Sygt i den forstand at der straffes mange oprigtigt gode mennesker uden empati for sammenhængene i gerninger folk sanktioneres for.

Sygt i den henseende regeringen gør sig til herre over folkets frihed til at kultivere cannabisplanten hvis egenskaber vi ved er værdifulde.

Værdifulde for folk med lidelser i krop eller sind, værdifulde for en industri og et erhvervsliv der ser stor profit i at patentere, udvikle eller distribuere cannabis legalt. Her på redaktionen respekterer vi industri og erhvervsliv, vi øjner dog også Uligheden i erkendelse af folketinget fordelagtigt tilgodeser erhvervslivet men tilgengæld gør hån mod den almindelige bruger og ikke mindst hjemmedyrkerne som forsat uden rettigheder må leve i frygt for anklager af politiet.

Afkriminaliser cannabis så betjente ikke skal spilde deres værdifulde tid og borgerne i højere grad kan se meningen med okay og forkert.

Omformuler lov om euforiserende stoffer så cannabisplanten gerne må forefindes indenfor landets grænser eksempelvis i køkkenhaven.

Den dømmende magt bør se forskellen i personlig og kommercielle interesser når det drejer sig om retssager ang. cannabis, selvfølgelig skal det være således at man kan komme efter de der fusker med EL måleren og usympatisk stjæler strøm fra el-nettet, ligesom det også bør kriminaliseres at engagere sig i ballade omkring cannabis, f.eks. trusler pga. cannabis, dummebøder, at sælge hash til børn under 18

– alt det og velsagtens mange andre uartigheder må forbydes ved lov så eventuelle overtrædelser kan sanktioneres til gavn for folket,
men at pudse politiet på naboen fordi han/hun ryger hash i haven?

Sundhed er ikke blot at undgå sygdom og folkesundhed handler om mere end blot at forebygge rygning, selvfølgelig er det sundt at køre kampagner for rygestop og en sundere livstil, men sundere livstil kan også være at dyrke sin egen cannabis, sågar ryge den, hvis det man gjorde før var at købe hash af ukendte folk man ikke helt stolede på.

Folkesundhed kan også være at rette op på foragt for myndigheder.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.