Historie: Forbuddet i USA

Amerika: De første anti-opium love opstod i 1870’erne og var rettet mod kinesiske immigranter. De første anti-kokainlove i begyndelsen af 1900-tallet var rettet mod sorte mænd i Sydamerika. De første anti-marihuana-love i Midtvesten og Sydvesten i 1910’erne og 20’erne var rettet mod mexicanske migranter og mexicanske amerikanere. Harry Anslinger gik i krig mod cannabis i 1930.

Mr. Anslinger udtalte dengang offentligt: “There are 100,000 total marijuana smokers in the US, and most are Negroes, Hispanics, Filipinos and entertainers. Their Satanic music, jazz and swing result from marijuana use. Marijuana causes white women to seek sexual relations with Negroes, entertainers and any others.” – Harry J Anslinger (Commissioner of Federal Bureau of Narcotics), 1930

President Nixon erklærer officielt at misbrug er “offentlighedens fjende nummer et”

17. Juni 1971: På en pressekonference erklærer præsident Nixon stofmisbrug som “Public Enemy Number One” Han annoncerer oprettelsen af et aktionskontor til forebyggelse af stofmisbrug og anmoder om 155 millioner dollars til at tegne indsatsen, hvoraf 105 millioner dollars vil blive dedikeret til behandling og rehabilitering.

De nye love mod cannabis gjorde det muligt for politiet at arrestere og undertrykke afroamerikanske samfund i den offentlige sikkerheds navn. Alligevel vendte kommissionen tilbage til Nixon et år senere i 1972 og opfordrede enstemmigt til afkriminalisering af marihuana til personlig brug – men Nixon valgte at ignorere dette fuldstændigt.

Hvis en kommision informerede Nixon om at hans barske tilgang til narkotikalovgivningen ikke virkede, hvorfor lyttede han så ikke? John Ehrlichman (rådgiver og assistent for Nixon) har mange år efter i 1994, nogle få år før hans død i 1999, udtalt sig om Nixons sande motivationer, det gjorde han under et interview med journalist Dan Baum der arbejdede på at skrive om narkotikaforbud.

Du vil gerne vide, hvad det her egentlig handlede om. Nixon-kampagnen i 1968, og det Hvide Hus, havde to fjender: antikrigs venstrefløjen og de sorte mennesker. Vi vidste, vi ikke kunne gøre det strafbart at være enten imod krigen eller sort, men ved at få offentligheden til at forbinde hippierne med marihuana og sorte med heroin, og så kriminalisere begge kraftigt, kunne vi forstyrre disse samfund. Vi kunne arrestere deres ledere, plyndre deres hjem, bryde deres møder og bagvaske dem aften efter aften i nyhederne. Vidste vi, at vi løj om stofferne? Selvfølgelig gjorde vi det.”

Citat af John Ehrlichman. (tidligere rådgiver og assistent for Nixon), 1994.

Nogle vil måske sige, at krigen mod stoffer har været en succes. Der er vindere, men også tabere. Forbudsfolk har ‘vundet’ ved at udnytte skrappe narkotikalove til at kriminalisere minoritetsgrupper over hele verden. Minoritetsgrupper overfylder fængsler og bliver isoleret fra samfundet. De fleste mennesker, der bruger stoffer, vil ikke have et problem, medmindre de da kommer i kontakt med det strafferetlige system, men politiets profilering sikrer, at visse mennesker klarer sig.

Kilde:

https://drugpolicy.org/issues/brief-history-drug-war
https://harpers.org/archive/2016/04/legalize-it-all/

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.