Misbrug og afhængighed af rusmidler

Af Sheila Jones, psykolog og PhD:

Der er ikke nogen klar definition på begrebet misbrug og synet på, hvornår et forbrug af rusmidler er problematisk afhænger af øjnene, der ser. Man kan derfor tale om, at misbrugsproblemer defineres ud fra meget forskellige tilgange til rusmidler.

Der er den sundhedsmæssige tilgang, hvor al brug af rusmidler over en vis hyppighed eller mængde betragtes som potentielt problematisk eller skadeligt. Det kommer bl.a. til udtryk gennem sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. genstandsgrænser for mænd og kvinder med hensyn til alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens opgave er trods alt at styre borgerne mod så sund en tilværelse som muligt og derfor er deres fokus på potentielle skadevirkninger ved rusmidler.  I forhold til cannabis har sundhedsstyrelsen derfor også fokus på de negative konsekvenser ved brug, hvilket fremgår af deres hjemmeside, hvor de bl.a. skriver:

  • ”Specielt for cannabis gælder det, at brugeren kan udvikle sløvhed, koncentrationsbesvær, dårligere indlæring og evt. nedtrykthed. Mange unge med et regelmæssigt brug af cannabis går i stå i deres personlige udvikling og sociale liv, og risikoen for uddannelsesfrafald er stor. Cannabis kan forårsage både akutte og varige psykotiske symptomer.”

Der er den psykiatriske definition. I Europa anvendes ICD-10 diagnose manualen (International Classification of Diseases (1992)), hvorimod man I USA anvender DSM-V (Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-5TM (5th ed.), 2013). Her har man et medicinsk blik på brug af rusmidler og definerer misbrug og afhængighed som psykiatriske lidelser. Hvis vi tager udgangspunkt i ICD-10 defineres et misbrug meget bredt som: et forbrug af rusmidler, der har medført påviselig fysisk (f.eks. hepatitis) eller psykisk (f.eks. depression) skade og som har haft en varighed af mindst en måned eller gentagne gange indenfor et år. Derudover skal afhængighedssyndrom kunne udelukkes (jeg vil komme tilbage til afhængighed senere). Den amerikanske definition inkluderer derudover social skade i deres misbrugsdefinition og i DSM-V afgøres diagnosen ud fra et kontinuum fra mild til moderat til svær afhængighed, hvor man i den milde ende kan sidestille det med den europæiske misbrugsdiagnose.

Der er den juridiske definition, hvor al brug af illegale rusmidler betragtes som et problem. Her afhænger det problematiske i et forbrug af rusmidler af rusmidlets lovgivningsmæssige status (Becker, 1963) og en ellers velfungerende person, med familie, arbejde, villa og vovse, der tages i at anvende et illegalt rusmiddel, vil blive betragtet som lovbryder og vil modtage en eller anden form for straf. Mange uddannelsesinstitutioner har nul-tolerance overfor illegale rusmidler og vil ofte kræve, at en elev går i behandling, hvis han eller hun vil fortsætte sin uddannelse, når de fatter mistanke om f.eks. et hashforbrug. Denne holdning gælder særligt de illegale rusmidler og kan som sådan kobles på den juridiske definition.

Til sidst er der socialstyrelsens definition, som er den serviceloven bygger på ift. behandling:

  • ”Et stofmisbrug er et forbrugsmønster af et eller flere rusmidler, som medfører sociale, fysiske og/eller psykiske problemer eller skader for brugeren. Rusmidler er her forstået som ethvert uautoriseret brug af psykoaktive stoffer”. (Min understregning)

Her vælger man altså, at definere et misbrug ved at kombinere ICD-10 og DSM-V definitionerne og derudover, på baggrund af både problemer og skader, som forbruget har medført. Derudover pointeres det, at det er det uautoriserede brug, der kan klassificeres som misbrug. Hvis du således modtager lægeordineret heroin, vil du ikke blive betragtet som misbruger, men som patient. Ydermere udelukkes mennesker, der har udviklet et misbrug som følge af f.eks lægeordineret morfin, ikke fra at kunne modtage behandling for misbrug. Så selvom man kategoriserer mennesker, der anvender rusmidler og medicin baseret på, hvorvidt det er et autoriseret eller ikke-autoriseret forbrug, sidestiller man deres ret til behandling, hvis de udvikler problemer som følge af forbruget.

Afhængighed er en anden og mere alvorlig tilstand, som kan opstå som følge af brug af rusmidler. Afhængighed defineres ud fra følgende symptomer: 1. trang; 2. svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen; 3. abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse; 4. toleransudvikling; 5. dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug og 6. vedblivende brug trods erkendt skadevirkning (Ege, 2012). Når vi taler om afhængighed taler vi altså om et totalt kontroltab ift. rusmiddelbruget, hvor det af skaffe og anvende rusmidlerne kommer til at indtage en altoverskyggende rolle og hvor personen ignorerer de fysiske, psykiske og sociale tab og konsekvenser dette medfører.

Fremfor at tale om misbrug og misbrugere, kan det være nyttigt at tale om et problematisk forbrug af rusmidler. Både pga. det stigma (Goffman, 1974), der knytter sig til kategorien misbruger og pga. de definitionsproblemer, der må siges at være ift. begrebet. Dermed bliver det problematiske i et forbrug også mere individuelt, hvilket stemmer godt overens med den måde, man vælger at betragte det på i udmøntningen af serviceloven. Der er i Danmark behandlingsgaranti, hvilket betyder, at de kommunale misbrugscentre er forpligtede til at have påbegyndt en eller anden form for behandling indenfor 14 dage efter, at en borger har henvendt sig. Borgere, der selv har været i stand til at stoppe deres forbrug og henvender sig for at få hjælp, vil også kunne modtage behandling selvom de ikke har anvendt rusmidler i flere uger op til indskrivningen. Dette skyldes det mere helhedsorienterede syn på problemerne, der kendetegner socialpolitikken på det område, hvor man anerkender, at stofbruget ikke står alene i de problemer borgeren har.

Cannabis er det mest anvendte illegale rusmiddel i Danmark. Den nyeste rapport om narkotikasituationen i Danmark 2017 viser dog, at andelen af 16-44-årige, der angiver, at de har brugt hash inden for den seneste måned, er nogenlunde uændret, når vi ser på tallene fra 2000 og frem til i dag. Selvom mange har et ganske uproblematisk forbrug af det, er der en del, der kommer til at opleve problemer som følge af forbruget (Pedersen, 2015). Ofte er der psykiske problemer til stede hos de borgere, der henvender sig for at få behandling. Dette gør sig gældende for ca. en tredjedel. For dem kan brugen af cannabis indledningsvist have givet lindring, men over tid oplever de, at det kommer til at indtage en dominerende rolle i deres liv og at brugen af det får karakter af noget de har behov for, for at klare hverdagen, fremfor noget de aktivt kan til- eller fravælge. Brugere af cannabis, der har udviklet et problematisk forbrug kan derudover opleve, at den rus, det i starten gav dem, ikke længere kan opnås, men at lysten eller trangen til at indtage det er uformindsket.

Hvis du oplever problemer som følge af dit forbrug af cannabis kan du søge hjælp i misbrugscenteret i din kommune. Det kan være problemer af økonomisk karakter, hvor f.eks. størstedelen af dit rådighedsbeløb går til cannabis, eller hvor du har gældsat dig som følge af dit forbrug af cannabis. Det kan være problemer af social karakter, hvor du har mistet nære relationer, eller hvor du ikke længere er i stand til at færdiggøre din uddannelse eller passe dit arbejde. Det kan være problemer af mere fysisk eller psykisk karakter, hvor du oplever initiativløshed ift. at ændre på din situation eller øget angstniveau, depression eller andet. Hvis du ikke længere oplever, at du kan undvære cannabis og lider forskellige tab som følge af det, kan det være relevant at overveje, om du kan have brug for hjælp til at ændre din situation. Dette råd gælder for problemer relateret til brug af alle rusmidler, både de legale og de illegale.

Afslutningsvist skal det nævnes, at social misbrugsbehandling retter sig mod at reducere eller bringe et uautoriseret forbrug af psykoaktive stoffer til ophør, hvilket betyder, at du i forbindelse med behandling ikke burde blive mødt af et krav om ophør, men at du også kan få hjælp til at reducere dit forbrug, hvis stoffrihed ikke umiddelbart lyder som et tiltalende mål.

Referencer:

Becker, H. S. (1963). Outsiders: Studies in the sociology of deviance: Free Press Glencoe, Oxford.

Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-5TM (5th ed.). (2013). American Psychiatric Publishing, Inc., Arlington, VA.

Ege, P. (2012). Hvad skal vi stille op med begrebet afhængighed? i: Stof(19).

Goffman, E. (1974). Stigma; Notes on the management of spoiled identity. JASON ARONSON, NEW YORK, N.Y., 147 p. $US 147.150/.

Organization, W. H. (1992). The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders: clinical descriptions and diagnostic guidelines (Vol. 1): World Health Organization.

Pedersen, M. U. (2015). Hvor mange danskere har udviklet et stofmisbrug? Stof, 25, 54.

1 kommentar

  1. Jeg har røget hash gennem 40 år som selvmedicinering for at dæmpe min ADHD. Jeg har generelt røget hver aften og lidt mere i weekenderne. Jeg har for det meste passet mit arbejde, og har haft stabile forhold. Dog 3 ægteskaber med 4 børn. De er alle velfungrende. Ældste er advokat med møderet til landsretten, den æste er fabriks- og restaurantejer, den 3. er tolverpige og starter på uni igen her til august efter 1 sabbatår ovenpå et studiefejlvalg. (et år med 12 i årsprøve) Den yngste er lige blevet student. Jeg har boet alene i 12 år, men har haft god kontakt med mine børn hele vejen. Jeg har oplevet, at hashen i den årrække ikke bare er blevet meget stærkere men også anderledes. Mit forbrug har være ret stabilt. Men siden måske 2015 har jeg oplevet en markant ændring i virkningen. Og det har været, at at hashen som nævnt for det første er blevet stærkere, og trangen til at ryge er blevet meget kraftigere og manende. For 2½ år siden begyndte jeg at få svimmelhedsanfald med synsforstyrrelser. og gik til lægen, der sendte mig til neurolog, der afviste begyndende demens og sendte mig videre i systemet. For 1½ år siden vågnede jeg op i en ambulance. 3 gange i 2021 blev jeg indlagt med bevidsthedstab. Er nu i venteposition til at få foretaget en video EEG med henblik på at diagnosticere PNES. PNES tilfælde er stærkt stigende i DK og hele Europa. Jeg har ikke røget siden januar 2021 udover 3 gange. de to gange er jeg blevet indlagt nogle dage eller uger efter at have røget og en gang har jeg efterfølgende haft bevidsthedstab uden indlæggelse (måske flere, da jeg jo ikke ved det, når det sker mens jg er alene)
    Min tese er at min tilstand skyldes at der fra bandernes side bliver blandet mere og mere kunstigt cannabinoid i hashen da det forøger indtjeningen enormt for banderne. Jeg ved fra insiderkilde at dette sker.
    Jeg har været i kontakt med center for rusmiddelforskning, og har forsøgt at få dem til at analysere noget hashe, som havde en MEGET MÆRKELIG VIRKNING, men de må kun anlysere det de får udleveret fra politiets kosterrum, som de angiveligt får af den samme ansatte hos politiet hver gang.
    Jeg appellerer til at man fra folketingets side iværksætter en undersøgelse, der udenom politiet tager udgangspunkt i indkøb af den hash som man køber på det illegale marked og ikke kun analyserer det politiet giver center for rusmiddelforskning. Når man har påvist, at der er tale om store indhold af den meget farlige K1, kan der ikke være tvivl om at det er nødvendigt at legalisere cannabis og etablere en autorisation for importører og en statskontrolleret kvalitetskontrol og selvfølgelig en klækkelig afgift til financieringen.
    En sådan ordning ville fjerne en væsentlig del af bandernes indtjeningsgrundlag, give hashrygerne – både dem der ryger tæt, og dem der ryger lejlighedsvist, et bedre helbred. Den ville give en klækkelig indtægt til staten og den ville give politiet mere tid til at koncentrere sig om de virkelige problematiske rusmidler som heroin , amfetamin og heroin.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.